Få vores nyheder på mail

Indsættelse af el-færgen 'Ellen' udsat

Pressemeddelelse   •   Dec 20, 2017 13:34 CET

Indsættelsen af el-færgen Ellen, der var planlagt at finde sted i april 2018, forventes udsat til august 2018.

Eksisterende problemer under design- og konstruktionsfasen har medført yderligere forsinkelse, således at den seks måneders lange apterings- og installationsfase først blev påbegyndt i oktober 2017. På trods af en stor indsats fra Søby Værft, deres underleverandører og de øvrige partnere i E-ferry konsortiet, har det ikke været muligt at forkorte apteringsfasen og dermed indhente noget af den allerede eksisterende forsinkelse.

Hertil er man i konsortiet blevet enige om at forlænge den tid, der oprindeligt var afsat til såkaldt ’commissioning’, dvs. til testning og idriftsættelse af en del af de komplekse systemer og komponenter, der skal installeres ombord på el-færgen. Denne proces forlænges med otte uger. Dette for at sikre, at alle systemer og komponenter fungerer som de skal, både hver for sig og når de forbindes, inden el-færgen overhændes til Ærøfærgerne og Ærø Kommune.

Ærøfærgerne og Ærø Kommune forventer derfor, at el-færgen overdrages den 7. juni 2018, hvorefter Ærøfærgerne skal bruge seks uger til prøvesejlads, inden el-færgen kan sejle med passagerer i normal rutefart.

Der er løbende opdateringer om projektet på:

www.el-færgeprojekt.dk samt på facebook: Den bæredygtige energiØ Ærø.

Kontakt

Trine Heinemann

Projektkoordinator, E-ferry

THE@aeroekommune.dk 

Tlf. 5162 4929

Ærø Turist & Erhverv er sat i verden for at fremme turisme- og erhvervsudvikling på Ærø ved at udnytte fællesøkonomiske og faglige ressourcer til markedsføring, samt fortsat innovation, vækst, bosætning og beskæftigelse på Ærø. 

Det er vores mål at agere samlende platform for øens virksomheder og samtidig være med til at styrke de ærøske særegenskaber, understøtte aktører, som allerede er i gang og støtte dem, der er i en opstartsfase, og herigennem fremme turistens og tilflytterens oplevelse af destinationen ÆRØ.