Få vores nyheder på mail

Lækkert Dansk Design til hjemmet – fra Ærø

Nyhed   •   Apr 25, 2019 11:43 CEST

De store rober er skiftet ud med design til hjemmet.

” Jeg laver design, som er af høj kvalitet og som er markant anderledes, men som passer til de fleste hjem og det må gerne være bæredygtigt. ”

Designer Lisbeth Lange laver anderledes og spændende design til folks hjem. Lisbeth har en uddannelse fra Couture skolen i Paris bag sig og har i mange år lavet tøj fra sit lille Modehus i Paris, hvor hun og familien boede i en del år. Hendes creationer blev solgt fra hendes to butikker i København og Aalborg. I 2006 flyttede Lisbeth og hendes mand til Ærø, da de ville skifte deres storbys liv ud med et roligt liv på landet. Lisbeth har lavet andre ting, men nu er det igen den kreative side, som har vundet og det at sy og designe ligger lige til højrebenet. I dag designer Lisbeth lækre puder, tæpper, håndklæder samt andre skønne ting til hjemmet.

Lisbeth Lange udtaler;

”Man kan sige, at jeg er med på noderne, da det er meget moderne at ” voksne mennesker” ønsker at starte som iværksætter. Derfor har jeg nu lavet en hjemmeside og webshop. Min mand og jeg bor på en skøn gård og familien består desuden af en hund, en kat og to Islandske heste. Det er netop dyrene og livet på landet, som har inspireret mig. Jeg har mange dyremotiver og blomstermotiver.”

Virksomheden drives hjemmefra og det er dansk design i høj kvalitet. Der vil komme nye ting til. Lisbeth arbejder lige nu med ideer om at skabe mindre møbler baseret på genbrug. Altså bæredygtige unika møbler.

Lisbeth Lange Design;

  • Dansk Design i høj kvalitet
  • Lækre materialer.
  • Laver individuelle opgaver til private eller firmaer, fleksibilitet.
  • Virksomheden er startet på Ærø.
  • Hjemmeside: lisbethlangedesign.dk 

For yderligere oplysninger:

Lisbeth Lange Design -  Tlf:  22 40 30 59 / Mail: info@lisbethlangedesign.dk