Få vores nyheder på mail

Selvforkælelsens Ø, Ærø

Blogindlæg   •   Sep 02, 2016 13:53 CEST

Er det tilfældigt, at man lander på en ø?

For de fleste er det et helt bevidst valg, og der er en række faktorer, der har ført til, at man lander på en ø.

Man skal ville ø-livet! Man vælger ø livet til og man vælger storbyens stress, støj og møg fra.
Ærø er det bedste alternativ til storbyen.

På en ø som Ærø kan man stresse af, fordi der ikke er så mange valgmuligheder hele tiden. Her er jo ingen kæder, ingen centre, ingen ’lande’.


På Ærø kan man stresse af, gå ned i gear, her behøver man ikke at vælge konstant og hele tiden. Her er ingen bycentre eller konstante tilbud om underholdning.

Der er én luksus, som nok kun findes på en ø – og det er ro og nærhed!

Øen er, som landsbyer i de gode gamle dage: Man har ’det hele’ - og det ligger lige om hjørnet.

Mange af butikkerne har en følelse af at være ’landsby-butikker’, der sælger alt muligt andet end deres kerneprodukt og tit har øboerne mange kasketter på og du møder dem igen flere steder i forskellige roller, fordi de engagerer sig i lokalsamfundet.

Mange ærøboer bor på Ærø på grund af denne ro og denne nærhed. Man kan føle sig selv. Og det må siges at være selvforkælelse.

Mange gæster Ærø, fordi det her er nemt at komme lidt væk fra hverdagen. Der er gode muligheder for at stresse af i ro og skønhed, for at motionere i smukke omgivelser, for at være iblandt gode mennesker, der kerer sig om én.

Man vælger øen til og storbyens kaos fra, fordi man trænger til at tage sig af sig selv eller af hinanden.

Velkommen til Ærø