Få vores nyheder på mail

Så er jeg i gang! Del 2!

Blogindlæg   •   Mar 10, 2017 08:00 CET

Foto: Bjørg Kiær

Hvad er egentlig mit forhold til Ærø? Ja, det lader sig ikke sådan beskrive kort, derfor er det noget jeg også i fremtidige blogindlæg vil komme omkring; de mange facetter, som jeg finder interessante i relation til Ærø og mit nye arbejde. Foreløbig er her en lille smule om:

- min opvækst på Ærø

- et par grunde til, at jeg mener, Ærø er en god ramme for barndommen

- lidt om mit voksenliv på Ærø

- og i øvrigt lidt om mig i al almindelighed

Jeg blev født på Ærøskøbing Sygehus i 1980. Mine forældre og min storesøster var flyttet hertil to år forinden. Min mor er født og opvokset i Søby, hvor min morfar var præst og boede sammen med min mormor i den store præstegård på Præstevænget 10. Min far havde familie i Marstal, heriblandt hans Tante Eva, som lærte mig at bage tykke pandekager. Børnehaven på Sygehusvejen var min dagsinstitution, og min skoletid tilbragte jeg på skolerne i henholdsvis Rise og Ærøskøbing.

Jeg lærte at svømme 5 år gammel ved Vestre Strand, og jeg lærte at finde vej i nattemørke på spejdernatløb i Noret. Jeg fandt min tro på nisser i skoven ved Måe, og min gejst for at synge og spille i et lokale på busstationen i Ærøskøbing. Jeg forsøgte – jeg understreger forsøgte - at lære at fiske i Mejerisøen ved Skovby, og jeg lærte om smuk natur ved Sjoen og Voderup. Jeg lærte at bruge et kompas i Egehovedskoven og lærte at ride i Oldemark – begge dele har jeg dog siden aflært mig!!!

Når man giver et barn en opvækst på Ærø, giver man det muligheden for en helt unik barndom. Der vil stadig være bakker, der skal forceres, sten man falder over - sådan skal livet vel være - men man kan gøre meget med gode rammer. Rammer, som skaber gode forudsætninger for et godt liv. Og det kan man i den grad her, hvor tryghed og tillid bliver helt særegent og gennemgående. En tryghed, som giver muligheder og en tillid, som skaber gode livsbetingelser.

Da jeg var fem år tog jeg ofte selv bussen ud til min mormor og morfar i Søby. Min mor satte mig på bussen og sagde til buschaufførerne – som vi selvfølgelig alle kendte, at jeg blev hentet på Østerbro i Søby. Der stod så min mormor og tog imod mig. Jeg led forfærdeligt at køresyge, hvilket ikke ligefrem blev bedre af, at nogle af buschaufførerne dengang røg cigar, mens vi kørte, og når vi nåede et bestemt sted lige efter Søbygård, så kunne jeg ikke holde til det mere, og som det naturligste i verden holdt chaufføren ind til siden hjalp mig ud i den friske luft - og to minutter efter ind igen. Trygheden i, at man selv kan ”rejse” og tilliden til, at andre mennesker hjælper en, når man har behov for det, den lærte jeg så meget af, og da min egen datter var 5 år, sendte vi også trygt hende med bussen ud til hendes mormor og morfar.

Efter tre år på gymnasium i Svendborg, vendte jeg hjem til øen for at arbejde et halvt år. Jeg sparede op til højskoleophold og efter det, boede jeg et par år i Odense, indtil jeg besluttede at flytte til København og læse til lærer. Her læste jeg i tre år, men afsluttede min læreruddannelse på Skårup Seminarium, fordi jeg i mellemtiden havde mødt en guitarspillende sømand ved navn Henrik og var flyttet tilbage til Ærø. Og når jeg kigger på tilbage på mine snart 12 år som hjemvendt øbo, så tænker jeg, at ens muligheder overhovedet ikke behøves begrænses af, at man bor på en ø langt væk fra København:

I 2006 fik jeg arbejde på Marstal Skole i et vikariat. Jeg fødte vores datter Marie i 2006 og blev i 2007 ansat på Østersøens Idrætsefterskole. De sidste 8 år og 8 måneder har jeg været lærer på Marstal Skole, hvor jeg gennem tiden har undervist i musik, idræt, dansk, kristendom, samfundsfag og historie. Jeg har læst tre moduler på en diplomuddannelse, bl.a. organisationsudvikling. Jeg har været sanglærer i musikskolen og været med til at lave musical i Viften. Min familie og venner har min førsteprioritet i min fritid, men jeg har også personligt et hav af interesser, som jeg alle gerne vil dyrke og en masse foreninger, som jeg kunne tænke mig at være med i. Og det er der jo i den grad mulighed for på det, der må være landets mest forenings-rige ø! Lige for nu har jeg dog måttet reducere fritidsaktiviteterne til det at spille musik, synge og skrive bøger.

I 2011 udgav jeg min første børnebog og sidenhen er to mere kommet til, og selv om, der ikke findes stednavne i bøgerne, så er det svært at komme udenom, at Ærø er hjemstedet for hovedpersonen Petreas liv. Ø-liv og søfartsliv har i den grad min interesse, også de skæve, svære sider af denne form for tilværelse. Dette, fordi jeg synes det er dybt interessant, hvordan vi mennesker kan lære at få det bedste ud af vores betingelser.

Udover, at jeg bare selv godt kan lide at bo her, så er jeg også stolt af at bo et sted, som kun er en lille prik på landkortet, men som dog fylder så meget i mange folks bevidsthed. Øen med dens fantastiske beliggenhed midt i det sydfynske øhav, dens fine bakkede terræn og dejlige strande er i sig selv en af grundene til min stolthed, men hverdagen og de mange gode historier om lakridskonfekt, øl, driftige og rare mennesker er også en medvirkende årsag.

Og jeg skal med glæde videreformidle mit stolthed og sprede det gode budskab om Danmarks dejligste ø!