Få vores nyheder på mail

Historien om Ditte, Jacob og en app - om innovation og iværksætteri på Ærø

Blogindlæg   •   Jan 11, 2018 11:22 CET

Ditte Strachotta (i midten) i samtale med den franske minister Mounir Mahjoubi (til venstre) til StartHer Awards 2017 i Paris

Ditte og Jacob på Ærø

I en gammel præstegård i Søby på Ærø bor Ditte og Jacob Strachotta sammen med deres 2 børn. Det har de gjort siden 2009. Og selvom de er kendte ansigter blandt de fleste Ærøboere, er det måske i virkeligheden de færreste, der er klar over at Ditte & Jacob er ophavsmænd til en populær hypnoseapp, der høster store anerkendelser og er med til at sætte Danmark på verdenskortet inden for health og tech innovation. En app der i sin 5 årige levetid er downloadet mere end 2,5 millioner gange.

Sammen startede Ditte og Jacob i 2000 Institut for Avanceret Hypnose, der uddanner interesserede i hypnose og hypnoterapi. Derudover har de haft hypnoterapi-klinikker i både Aarhus, Svendborg og København. Og det er netop denne ekspertise indenfor Avanceret Hypnose, som 'HelloMind' er bygget på.

Avanceret Hypnose adskiller sig fra traditionel hypnose ved at gå direkte til problemets rod, isolere den – og herefter behandle den. Det er en version af den teknik, kaldet RDH – Result Driven Hypnosis, der benyttes i app'en 'HelloMind', og det er Jacobs stemme, du hører i den danske version.

Jacob uddanner stadig også andre hypnotisører i bl.a. denne teknik og fra og med næste år gennemføres disse faguddannelser på deres eget Institut for Avanceret Hypnose på Ærø. Ærø er med sin natur og rolige omgivelser et perfekt sted for HypnoseFagUddannelsen, som vil give deltagerne de bedste betingelser for dyb indlæring. 

Fra HumanProgress…

Jacob Strachotta har arbejdet med hypnose og hypnoterapi i mere end 20 år. Han er oprindelig uddannet kaptajn i flyvevåbnet, hvor han udover teknisk ledelse og kvalitetsstyring også arbejdede med pædagogik og organisationsledelse.

I huset på Ærø fik Jacob ideen til at kunne behandle folk uden, at de skulle komme til ham hver gang de ville hypnotiseres. Derfor fandt han på at indtale enkelte hypnosesessioner. Den første iPhone var lige kommet ud - og apps var helt nyt og spændende på det tidspunkt. Med sin baggrund som udviklingsleder i en stor softwarevirksomhed var det oplagt, at hypnosesessionerne skulle udgives som apps i den nyåbnede App Store. 

I 2012 udkom 12 HumanProgress-apps under forskellige temaer med lydfiler, som kunne lyttes hjemme fra sofaen. Blandt kategorierne var Stress, Kærlighed, Søvn, Frygt og Selvværd. Jacob indtalte også hypnoserne på engelsk og udgav engelske versioner af app’ene.

… til HelloMind

I 2015 slog Jacob og Ditte Strachotta pjalterne sammen med udviklerne Per Zachariasen og Henrik Hancke Nielsen og udviklede app’en HelloMind, som er en ny udvikling og en samling af alle de forrige apps. HelloMind er mere brugervenlig - og alle sessionerne er blevet optimeret og genindtalt - så de er endnu bedre end de forrige. Derudover er de engelske hypnoser nu indtalt af en speaker, der er indfødt engelsktalende. 

HelloMind er et eksempel på, hvordan en kendt og anerkendt behandlingsform, som tidligere har været begrænset af adgangen til en terapeut, kan omformes til et brugervenligt og effektivt redskab, der kan anvendes uden begrænsninger. App’en har siden den første gang blev udgivet under navnet HumanProgress haft over 2,5 milioner downloads i hele verdenen - og en topplacering mht. stjerner i App Store. Derudover er den med på utallige online lister over bedste afstressende og afslappende meditations- og hypnoseapps i verden.

'StartHer' i Paris

I 2017 deltog Ditte Strachotta i konferencen 'StartHer' i Paris. StartHer er Europas største konference for kvindelige entreprenører. Og i oktober 2017, deltog HelloMind og founder Ditte Strachotta som finalister i den årlige Starther award ceremoni. Som 1 af kun 10 udvalgte techfirmaer blandt 363 kvindelige tech-entreprenører fra hele Europa.

Det blev dog ikke Ditte og HelloMind, der løb med den fornemme Award i denne omgang. Til gengæld gik den til en absolut værdig 'modstander'.  En  virksomhed, der har opfundet en blodprøvemetode, der kan vise om kræftpatienter kan tåle den planlagte type kemoterapi, inden behandlingen påbegyndes.

For Ditte var det en fornøjelse med stolthed at repræsentere Danmark på konferencen i Paris. Og vise sit og Hellominds arbejde med nogen af de svære problemstillinger indenfor health og tech frem for verden og kollegaerne i branchen.

Og der blev netværket og skabt kontakter. En vigtig ting, både for at sikre at HelloMind og Institut for Avanceret Hypnose har fingeren på pulsen i forhold til det sidste nye, og for at sikre at flere og flere får øje på de gode resultater og egenskaber der er i hypnose og HelloMind.

Ditte fik sig bl.a en god snak med den franske minister for digitale anliggender og innovation, Mounir Mahjoubi, der var hurtig til at invitere HelloMind til et af Frankrings største tech miljøer for progressiv udvikling ved navn 'stationF'

'Station-F'er verdens største startup campus. Her er Healthtech, Fintech, foodtech og alle slags x-tech man kan forestille sig. HelloMind baserer sig på over 25 års erfaring med det praktiske arbejde indenfor hypnose og praktisk psykologi, og der er mange udfordringer der kan og skal løses gennem healthtech. Her er HelloMind oplagt inden for det mentale/emotionelle område.


Forsøg med Atopisk Eksem på AUH

I juni 2017 modtog HelloMind støtte til at gennemføre pilotprojektet HYPE-IT i samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Forskningsprojektet er det første af sin art i Danmark og undersøger hvorvidt HelloMind kan mindske kløe i forbindelse med atopisk eksem. HelloMind og Aarhus Universitetshospital påbegyndte et forskningsprojekt, der handler om hypnosens reducerende effekt på kløe ved eksem. Det er det første forsøg i Danmark nogensinde omhandlende en hypnose-app, der skal mindske kløe i forbindelse med atopisk eksem.

Forsøget viste, at forsøgspersonerne, der igennem 6 uger havde brugt hypnose app’en HelloMind brugte en signifikant mindre mængde creme til deres eksem end kontrolgruppen, der ikke havde adgang til hypnoserne. Førstevalgsbehandlingen til eksemet er pt. binyrebarkhormoncreme, som kan gøre huden tynd og sårbar, og her tilbyder hypnoserne i pilotforsøget et alternativ - uden bivirkninger.

Jacob Strachotta er forståeligt nok stolt af resultatet og udtaler:

“Det er den første videnskabelige blåstempling af HelloMind, og vi er rigtig glade for resultaterne. Ligesom ved alle andre behandlinger kræver hypnosernes effekt at man følger sin behandlingsplan. Men det banebrydende her er, at der ikke er nogen bivirkninger som der f.eks. kan være ved hormoncremer. Vi håber på, at kunne samarbejde omkring flere forsøg der kan dokumentere HelloMinds effekt.”

Forsøget er det sidste i en række af forsøg der de seneste år har vist hypnoses ubenyttede potentiale. Sidste år udgav Aarhus Universitet meget positive resultater, hvor hypnose viste sig virkningsfuldt til at genvinde hukommelse efter en senhjerneskade.

Der er aldrig tidligere blevet lavet forsøg med hypnose via en digital platform. Metoden hvor patienten lytter til hypnoser via en app, gør behandlingerne meget let tilgængelige både økonomisk og tidsmæssigt.

Fremtiden ligger på Ærø

At HelloMind er en virksomhed i rivende udvikling kan der ikke være tvivl om. Snart lanceres en opdatering til app'en der vil giv brugeren mulighed for at følge udviklingen i egen mentale velvære. Og Ditte og Jacob har andre spændende projekter i støbeskeen, som vi ikke skal løfte sløret for her. 

Dog kan vi sige at Ærø fortsat vil være base for den stærke iværksætterduo. At flytte til Ærø og drive virksomhed herfra, var for Ditte og Jacob et aktivt tilvalg. Om ø-livet siger Jacob:

"Vi bor på Ærø fordi der er ro og tid til fordybelse. Vi arbejder med udvikling af nye behandlingsmetoder indenfor Health og det er vigtigt, at vi er et sted der giver plads og nærer den nødvendige kreativitet, og det gør Ærø.

At kunne være meget lokal og global på en gang er en fantastisk mulighed. I storbyerne kan man ikke vælge larmen fra, baggrundsstøjen, stressen. Men, på en ø med storslået natur og højhastighedsfiber, har du både den rolige lokale puls, og hvis du vælger det til - højhastighedsfiber til omverdenen, så du kan kommunikere, sælge og arbejde digitalt."